Forside Guides Hvordan skriver man en pressemeddelelse?

Hvordan skriver man en pressemeddelelse?

2352
0
Hvordan skriver man en pressemeddelelse

Har du en nyhed eller en god historie? I så fald skal du bruge en pressemeddelelse, der kan fortælle om dette til pressen. I denne guide til pressemeddelelse lære du, hvordan du konstruerer en god pressemeddelelse. Du får også en tjekliste til, hvad den bør indeholde.

Hvad er en pressemeddelelse?

En pressemeddelelse er – kort fortalt – en tekst, der skal vække opmærksomhed hos journalister og medier. Den skal tage afsæt i en konkret historie eller nyhed.

Målet med din pressemeddelelse er at få journalisten til at bringe en artikel, der omtaler din historie eller din nyhed. Typisk fylder indholdet af en pressemeddelelse en A4-side, og indeholder følgende:

  • Dato
  • Overskrift: Overskriften skal være en fængende linje, der lokker både journalisten, men også læserne, lytterne og seerne til at læse videre.
  • Indledning: I indledningen skal du opsummere nyheden eller historien på tre til fem linjer. Det er her, du skal give et hurtigt overblik over hvem, hvad, hvornår, hvorfor og hvordan.
  • Brødtekst: Når du når til brødteksten, skal du udfolde nyheden eller historien. Det er her, at der skal gives flere informationer og evt. citater. Du bør opdele din tekst i mindre afsnit, og brug gerne små overskrifter ved hvert af dine afsnit.
  • Kontaktinformation: Det er selvfølgelig vigtigt, at journalisten kan få kontakt til dig. Derfor skal der også gøres plads til kontaktinformationer, herunder navn, e-mail, telefonnummer og eventuelt også en henvisning til din hjemmeside. Husk at dobbelttjekke, at det hele er skrevet korrekt.

Indholdet er altid vigtigere end layoutet

Det er ikke layoutet på din pressemeddelelse, der afgør, om en journalist vil bringe din historie. Han eller hun vælger med afsæt i, hvad du skriver, og ikke efter, hvordan du har sat den op.

Du bør dog undlade at sætte din tekst op i spalter, fordi du gerne vil have, at den skal ligne en artikel. Det vil blot være med til at irritere journalisten, hvis han eller hun vælger at kopiere og genbruge nogle af dine ord.

Jo nemmere du gør det for journalisten, des større chance har du for, at din historie eller nyhed bliver bragt. Derfor er det vigtigt, at du bruger tid på at gøre din historie skarp og interessant.

Send pressemeddelelsen som Word-dokument

Du bør sende din pressemeddelelse som Word-dokument – ikke som PDF-fil. Mange vælger sidstnævnte, da de er bange for at formateringen hopper og danser, når journalisten modtaget Word-filen. Vil du undgå dette, bør du placere det vedhæftet billede på en side for sig.

Andre relevante artikler:

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her