Forside Guides Pressemeddelelse layout

Pressemeddelelse layout

2699
0
pressemeddelelse layout

En pressemeddelelse er en kort artikel eller meddelelse. Den bliver sendt ud til pressen, herunder nationale aviser, tv-stationer osv., men også lokale dagblade.

Den har til formål at tjene som appetitvækker for journalisterne. Hvis en journalist finder pressemeddelelsen interessant, kan de vælge at bringe nyheden eller historien.

Dette er til fordel for begge parter. Derfor er det ikke blot afsender, der får noget ud af det. Mediet får lov til at udgive en god nyhed eller historie, uden selv at skulle opsøge den. Virksomheden, politikeren eller hvem end, der er afsender, får omtale af mediet.

Typisk er en pressemeddelelse subjektiv, da den er vinklet i retning af afsenders ønsker. Derfor kan det ikke sammenlignes med en reel nyhedsartikel. Der er også forskel på layoutet fra en pressemeddelelse til en reel artikel.

Pressemeddelelse layout – Sådan skal den opstilles

Du skal starte med at placere dato og sted. Det skal skrives i det øverste højre hjørne. Dertil bør du også gøre opmærksom på, at det er en pressemeddelelse. Derfor skal det skrives på sin egen linje inden rubrikken.

Din rubrik (altså, din fængende overskrift) skal selvfølgelig skrives med større bogstaver end brødteksten. Det er nemlig vigtigt, at læser har nemt ved at adskille disse. Selve brødteksten kan indeholde en manchet, men det er ikke et krav.

Der må gerne indsættes billeder, faktabokse, skemaer og andre former for grafik. Det kan hjælpe med, at lige din pressemeddelelse fanger øjet. Samtidig kan det også gøre teksten nemmere at orientere sig i. Det er dog vigtigt, at du er varsom med ikke at overdrive det.

Slutteligt er det også vigtigt, at du angiver dine kontaktoplysninger. Det skal være nemt for journalisten at få kontakt til dig, hvis han eller hun har brug for mere information.

Skriv med en letlæselig skrift

Hvis det ikke er nemt at læse din meddelelse, bliver den ikke læst. Ganske enkelt. Sørg derfor for at vælge en letlæselig skrift. Du kan fx bruge størrelse 12, og skrive med Calibri, Helvetica eller Arial. Times New Roman kan dog også bruges.

Husk også på, at det skal være en relativt kort meddelelse. Det er sjældent, at den fylder mere end en halv til en hel side. Den sættes ikke op i spalter, som det er tilfældet for en artikel i en avis. Ønsker du at gøre det nemt for dig selv, kan du blot downloade en pressemeddelelse skabelon til Microsoft Word.

Læs også:

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her